img
img

Bad

Når din hund skal vaskes, så er det virkelig vigtigt, at pelsen er filtfri FØR den bliver våd.

Man fristes måske til at tænke, at det er lettere at få børstet ud, når det er balsam involveret. Men tro mig, jeg har prøvet det hele!! Konklusionen er klart, at filter skal ordnes FØR badet.

Sjældent hjælper diverse balsamsprays. Derimod kan tørshampoo gøre arbejdet lidt lettere. Igen har jeg prøvet en del, og den der efter min mening er bedst, er B&B’s tørshampoo.

Blæs på hunden

Er du i tvivl, om du er i mål med børstningen, så blæs på hunden med en blower eller føntørrer. Bare med lav temperatur og styrke. Så er det let at se, om der er steder du har overset.

Nu til det sjove

Nu er det tid til badet.

Gør hund og vaskehandsker våde.

Brug en ganske lille smule ufortyndet shampoo af god kvalitet, og fordel i hundens pels. Skrup ekstra godt på poter og i ansigt.

Skyld

Påfør igen en lille smule shampoo. Bemærk at denne gang skummer shampooen lidt mere. Denne omgang går i dybden og er med til at pleje og holde huden sund.

Skyld..grundigt denne gang.

Påfør balsam på krop, ben, hale og evt spidser af pels på øre. Vent gerne et par minutter, før du skyller. Derved får pelsen gavn af de nærende ingredienser der findes i produktet. Har du ikke tid til at vente, så hjælper produktet stadig med at lukke skællaget, holder pelsen ren lidt længer tid og gør pelsen lettere at børste.

Tørring

Det er bedste at hunden tørrer hurtigt. Mange hunde gnubber sig mod ting når de er våde. F.eks. væggen, hundekurven eller måske gulvtæppet. Det ser som regel sjov ud, og hunden har en fest. Desværre laver det også filter i pelsen.

For at få hunden hurtig tør, kan man bruge et tørredækken. Endnu bedre er det at føntørre pelsen, samtidig med at man børster. Derved bliver pelsen luftig og smuk at se på.